Internettets historie begynder allerede for knap 70 år siden, hvor Sovjetunionen sender satellitten Sputnik ud i rummet. Selvom der skulle gå mange år, før internettet blev udbredt, så har begivenhederne op til været afgørende for det internet, vi kender i dag.
Jo yngre du er, jo sværere er det at forestille sig et liv uden internettet. Den massive digitalisering gør, at det bliver vanskeligere – ja, nærmest umuligt – at begå sig i samfundet uden adgang til internettet.
Det er en så fast bestanddel i vores hverdag, at vi glemmer, at udviklingen af internettet, som vi kender det i dag, har været rigtig, rigtig mange år undervejs.
I de følgende afsnit kan du læse mere om internettets historie og de begivenheder, der har været afgørende for udviklingen.
Den spæde start
Året er 1957. Verden står midt i Den Kolde Krig og er delt op i to dele ledet af USA og Sovjetunionen. Den 4. oktober sender Sovjetunionen den første kunstige satellit i omløb om jorden nogensinde, og det – mere specifikt USA’s svar – skulle vise sig at være de første spæde skridt på vejen mod det internet, vi kender i dag.
Året efter i 1958 etablerer USA Advanced Research Projects Agency, ARPA, en afdeling under det amerikanske forsvarsministerium. ARPA bestod af omkring 200 forskere, hvis fokus udelukkende lå på at skabe et netværk, som kunne kommunikere på tværs af flere computere på forskellige lokationer.
I 1961 præsenterede Paul Baran, en polsk-amerikansk ingeniør, et kommunikationssystem, som var immunt over for eksterne angreb. Systemet skulle nemlig benyttes som en hjælpende hånd i militære aktioner – og ikke primært for at være modstandsdygtig overfor en atomkrig, som mange ellers tror.
ARPAnettet: Internettets forfader
Det er først nogle år senere i 1969, at internettets forgænger, ARPAnettet, blev til, da Michael Elie lykkedes med at forbinde en computer på University of California med en computer på Stanford Research Institute og senere computere på fire andre universiteter.
I 1983 blev ARPAnettet navngivet ARPAnet Internet, efter at det amerikanske forsvarsministerium besluttede sig for at inkludere TCP/IP-protokol i netværket. TCP/IP-protokol står for Transmission Control Protocol/Internet Protocol, og er det, man bruger til at forbinde netværksenheder på kryds og tværs af internettet. Senere blev navnet ’ARPAnet’ udfaset, mens ’Internet’ bestod.
1988: Danmark bliver forbundet til internettet.
Hjemmesidernes fødsel: www, http og HTML
Den britiske fysiker og datalog, Tim Berners-Lee, fik i 1989 inkorporeret tre nye tilføjelser til internettet, som er grundstenene for at kunne lave hjemmesider:
- HTML
- http
- programmet Web Browser.
Selvom de ovenstående termer er næsten 40 år gamle, så har du garanteret set mindst én af dem før. For eksempel er http en del af alle URL’er (webadresser). Med disse tilføjelser blev Tim Berners-Lee er også kendt som opfinderen af World Wide Web (www, som alle webadresser starter med).
I samarbejde med CERN, the European Center for Nuclear Research, blev det internet, vi kender i dag, officielt født i 1990. Samme år fandt en anden vigtig begivenhed sted; her blev det første telefonmodem designet, hvilket gjorde internettet mere tilgængeligt. Her opstod også den første udbyder af telefonmodemmer.
Året efter gjorde Tim Berners-Lee principperne for teknologien tilgængelige for den almene befolkning ganske gratis, hvilket var et banebrydende skridt i internettets udvikling.
Samme år lanceredes også verdens første søgemaskine, Gopher, og det første webcam blev produceret. Det var også her, MP3 blev standardiseret, så man sikrede den høje kvalitet på lydfiler.
I 1996 skabte HoTmaiL den første netpost. Versalerne er ikke en fejl, men en hentydning til HTML. HoTmaiL blev verdens første online e-mail-udbyder.
Den største begivenhed i internettets historie
Måske den største begivenhed i internettets historie fandt sted i 1998. Her lancerede to studerende fra Stanford University, Larry Page og Sergey Brin, nemlig Google, som revolutionerede måden, hvorpå internetbrugerne navigerede rundt online. Den dag i dag er Google verdens største søgemaskine.
90’erne var et årti med masser af banebrydende opfindelser og ændringer, som skulle vise sig at blive fast inventar på det internet, vi kender i dag. Der blev nemlig også udviklet enkrypteringssystemer som SSL, der garanterede sikre økonomiske transaktioner. Som et resultat af dette blev Amazon grundlagt i 1994 og eBay grundlagt i 1995.
Superstjernerne af nutidens internet
I begyndelsen af det 21. århundrede begyndte sociale medier for alvor at melde deres ankomst på internettet.
Det første sociale medie, som nåede ud til et globalt publikum, var MySpace, som blev lanceret i 2003 af Tom Anderson og Chris DeWolfe.
Året efter skabte Mark Zuckerberg Facebook, som med over tre milliarder brugere i dag har vokset sig til verdens største sociale medie. Fremkomsten af sociale medier var banebrydende for det samlede internet og ændrede den måde, vi kommunikerer med hinanden på. Samtidig blev sociale medier også en vigtig del af det traditionelle medielandskab, da der nu var endnu flere platforme til samtale, debat, nyheder og underholdning.
I 2005 skabes YouTube af tre tidligere Paypal-medarbejdere, Steve Chen, Chad Hurley og Jawed Karim. YouTube er i dag den næstmest besøgte hjemmeside i verden – lige efter Google – og har fuldstændig ændret måden, hvorpå vi streamer og deler videoindhold.
2006: Twitter lanceres (i dag: X).
2007: Den allerførste iPhone udkommer.
2008: App Store, Spotify og Dropbox lanceres.
2010: Instagram lanceres.
I 2012 lanceres verdens største online datingplatform, nemlig Tinder. Indtil da fandtes en række hjemmesider til dating, men med fremkomsten af Tinder var man ikke længere nødsaget til at date online foran sin computer. Nu kunne online dating nemlig foregå stort set hvor som helst og når som helst. Datingappen Tinder lagde grobund for et kæmpe marked af datingapps- og platforme og er blevet normen for, hvordan vi dater i dag.
Masseovervågning, AI og fuldkommen digitalisering
Whistlebloweren Edward Snowden lækker i 2013 fortrolige dokumenter fra sin tidligere arbejdsplads, USA’s National Security Agency. Dette endte som en kæmpe skandale, da dokumenterne afslørede, hvordan USA udførte masseovervågning på internettet. Siden 2013 har det været alment kendt, at brugernes data bliver indsamlet på nettet.
2017: En af de hurtigst voksende platforme nogensinde, TikTok, lanceres.
I 2022 skete den – måske – mest banebrydende lancering i internettets historie. Det er i hvert fald den, der har skabt mest debat. Vi taler naturligvis om ChatGPT, som blev udviklet af det amerikanske firma OpenAI. Siden lanceringen er kunstig intelligens og ChatGPT kun blevet klogere, og du kan få den til… ja, efterhånden hvad som helst. Derfor er der også kommet mere fokus på kildekritik samt at være skeptisk, når vi ser billeder og video, som meget vel kan være AI-genereret.
I 2024 blev AI-oversigter, der giver dig en opsummering af svar på spørgsmål, du stiller på Google, udrullet i USA. For nyligt kom det også til Danmark. Du behøver altså ikke længere klikke dig rundt på alverdens hjemmesider, før du finder det, du skal bruge. Dog har disse oversigter vist sig at indeholde en del fejl, hvilket betyder, at den almene borger fortsat ikke kan stole på alt, hvad denne læser på internettet.
I dag er internettet blevet en fast del af vores hverdag. Også herhjemme er det tæt på umuligt ikke at blive ekskluderet fra resten af samfundet, hvis ikke man kan gå på internettet eller ejer en smartphone. Det meste er efterhånden blevet digitalt, og det gælder også alle de vigtige dokumenter, såsom kørekort, sundhedskort og MitID. Derudover er vi også blevet vant til eksempelvis at forny recepter online via MinSundhed samt booke lægetider via MinLæge-appen.