Sådan bedømmer vi internetudbydere hos NetTjek24.dk
Når vi anmelder og bedømmer en internetudbyder, modtager internetudbyderen én samlet karakter, hvor skalaen går fra 0 til 5. Den samlede karakter er et gennemsnit af fem individuelle karakter, der gives inden for følgende parametre:
- Forbrugeromdømme
- Produktsortiment
- Hastighed
- Prisniveau
- Kundeservice.
Indholdsfortegnelse
Vores fem anmeldelseskriterier
I det følgende gennemgår vi de fem parametre og redegør for, hvilke forhold vi lægger vægt på, når vi vurderer internetudbydere inden for disse.
- Forbrugeromdømme
Når vi vurderer et internetselskabs forbrugeromdømme, kigger vi i særlig høj grad på udbyderens Trustpilot-konto og adopterer delvist den karakter, som internetudbyder opnår der. Dog runder vi op til nærmeste halve eller hele.
Det vil sige, at hvis en internetudbyder har opnået en samlet karakter på 4,1 på Trustpilot, får elselskabet 4 i karakter hos os, når det kommer til parameteret ‘Forbrugeromdømme’.
Foreligger der andre gode referencer end Trustpilot, der kan fortælle os noget om en internetudbyders omdømme blandt forbrugerne, inddrages disse referencer naturligvis.
- Produktsortiment
Hvis en internetudbyder skal opnå en god karakter i forhold til parameteret ‘produktsortiment’, er det vigtigt, at internetudbyderen udvalg af internetprodukter er forskelligartet og tilvejebragt med forskellige målgrupper for øje.
Med andre ord skal der både være noget for den prisbevidste, typen, der ønsker det bedste og hurtigste internet, og så videre. Derudover er det naturligvis også vigtigt. at produktsortimentet tæller produkter, der både er økonomisk attraktive og konkurrencedygtige, hvad angår hastighed, bindingsperiode, oprettelsesgebyrer og så videre.
Foruden ovenstående er det også værd at bemærke, at det trækker op i vores vurdering af produktsortimentet, hvis en udbyder har 5G mobilt bredbånd i produktporteføljen. Særligt hvis dette produkt omgives af andre attraktive internetprodukter i fibernet- og bredbåndskategorien.
- Hastighed
Når vi skal vurdere, i hvilket omfang en internetudbyder præsterer inden for ‘hastighed’, kigger vi naturligvis på hastigheden for de internetprodukter, som internetudbyderen har på hylderne.
Da hastighedsangivelser for internetprodukter altid er op til et vist antal Mbit, kigger vi også på, hvorvidt forbrugerne giver udtryk for, at de opnår de lovede hastigheder eller ej. Her bruger vi som regel Trustpilot som vores primære reference.
- Prisniveau
Skal en internetudbyder opnå en god karakter i forhold til parameteret ‘prisniveau’ hos os, er det naturligvis vigtigt, at udbyderens internetprodukter er relativt billige. At en udbyder byder på billige internetprodukter er dog alene ikke lig med, at udbyderen opnår en god karakter i forhold til ‘prisniveau’.
Produkterne skal nemlig også være konkurrencedygtige i forhold til, hvad markedet ellers byder på. Med andre ord har vi altså meget fokus på, hvor meget værdi for pengene man får hos de enkelte udbydere, når vi vurderer, i hvilket omfang de præsterer godt, når det kommer til ‘prisniveau’.
- Kundeservice
Når vi skal vurdere, hvorvidt en internetudbyder leverer kundeservice på et højt niveau eller ej, kigger vi først og fremmest på, hvordan internetudbyderens kundeservice-afdeling er beskrevet af nuværende og tidligere forbrugere på forskellige anmeldelsesportaler såsom Trustpilot.
Ud over at orientere os dybdegående i forbrugeranmeldelser kigger vi også på, hvor kløgtig internetudbyderen er, når det kommer til at vejlede nuværende og potentielle forbrugere på internetudbyderens egen hjemmeside.
Sidst, men ikke mindst vurderer vi graden af tilgængelighed for kundeservice-afdelingen.
Her kigger vi blandt andet på, hvornår kundeservice-afdelingen kan træffes samt hvordan. Er det kun muligt at komme i kontakt med kundeservice via mail, eller kan det også lade sig gøre at træffe kundeservice-afdelingen via telefon eksempelvis? Ikke så overraskende giver det naturligvis flest plusser i vores bog, hvis en kundeservice-afdeling kan træffes i brede tidsrum og på en række forskellige måder.
Du kan stole på os, fordi…
- Vi er ærlige
Vi har en ambition om at blive danskernes foretrukne sammenligningsplatform i internet-nichen, og dette føler vi os overbeviste om kun kan lykkes, hvis vi er 100 % ærlige og transparente. Derfor er vi også meget åbne om alt fra vores forretningsmodel til vores bedømmelseskriterier.
Ligeledes har vi valgt at holde content-afdelingen adskilt fra den kommercielle afdeling, hvilket betyder, at content-afdelingen ikke har indsigt i, hvordan vores kommercielle aftaler er. Dette valg er foretaget med henblik på at sikre, at content-afdelingen altid forholder sig nøgternt, kritisk og objektivt til de emner, som denne afdeling dækker, samt de internetudbydere, som afdelingen skriver om.
- Vi er opdaterede
Fra tid til anden justerer internetudbyderne deres priser, ændrer deres introtilbud og/eller justerer deres betingelser. Vi bruger en masse ressourcer på at holde os ajour med disse ændringer og sørger for at rette vores indhold til, så det så ofte som muligt beskriver nutidens forhold.
- Vi får hjælp af vores besøgende
Som bemærket i forrige punkt gør vi en aktiv indsats for at sikre, at vores oplysninger altid er retvisende og opdaterede. Vi kan dog ikke ignorere, at internetmarkedet samlet set er stort, og at det derfor – i hvert fald med de ressourcer vi har til rådighed – kan være svært altid at fange eksempelvis prisjusteringer og ændringer i vilkår på selve dagen, hvor disse ændringer finder sted.
Derfor opfordrer vi altid vores besøgende til at kontakte os, hvis de finder urigtige oplysninger et sted på vores side. Vi har erfaret, at en udstrakt hånd til vores besøgende er ekstremt effektivt til at sikre, at vi stort set altid har retvisende indhold, der beskriver nutidige forhold.
Har du spørgsmål?
Du er altid velkommen til at tage kontakt til os, hvis du har input til vores indhold. Ligeledes hører vi meget gerne fra dig, hvis du finder oplysninger hos os, som du mistænker for at være forældede.