Danmarks Statistik opdaterede i efteråret 2024 sine data om danskernes brug af internettet til private formål. Vi har taget et kig på tallene, og i følgende artikel kan du blandt andet få svar på, hvilke danskere der gambler mest, samt hvem der læser færrest nyheder.
Hvert år bliver Danmarks Statistiks statistikbank opdateret med data om den danske befolkning.
2024 var ingen undtagelse, og vi har dykket ned i tallene fra undersøgelsen om danskernes brug af internet til private formål, hvor der indgår svar fra 3799 danskere.
Undersøgelsen kaster lys over mange interessante forhold og tendenser, og vi har lavet en række regionsbaserede nedslag, som vi finder særligt interessante.
Nordjyderne gambler mest
En af de interessante indsigter, som undersøgelsen giver os, er, at nordjyderne er de af danskerne, der er mest tilbøjelige til at gamble online. I 2024 havde 21% af de adspurgte nordjyder således spillet eller oddset for at vinde penge.
Kigger vi på tallene for hele landet, ser vi en række interessante tendenser; eksempelvis at mænd er væsentligt mere tilbøjelige til at gamble online end kvinder. I 2024 har hele 28% af de danske mænd gamblet online, mens andelen af kvinder ligger på 10%.
Det er vanskeligt at drage en entydig konklusion ud fra, hvilke aldersgrupper der oddser mest, da der ikke er de store forskelle. Dog vil det måske komme som en overraskelse, at de 16-19-årige er det segment, der gambler næstmest online, kun overgået af den grupper, der befinder sig i aldersintervallet 40-59. Jævnfør undersøgelsen gamblede 19% af de 16-19-årige online i løbet af sidste år, mens andelen af 40-59-årige, der gamblede, var 23%.
Næsten halvdelen af Region Hovedstaden bruger AI
Kunstig intelligens er i konstant udvikling, og der findes nærmest ingen grænser for, hvad det kan bruges til.
I Danmark har især borgerne i Region Hovedstaden – jævnfør Danmarks Statistiks undersøgelse – taget AI til sig. I 2024 var det næsten halvdelen af borgerne i hovedstadsregionen, der brugte en form for kunstig intelligens. Det er til gengæld naboen, Region Sjælland, der er den af regionerne, hvor færrest benytter sig af AI.
De fleste, der brugte AI sidste år, var mænd. Jævnfør undersøgelsen brugte 41% af alle danske mænd nemlig AI-værktøjer online, mens omkring en tredjedel af kvinderne gjorde brug af AI-værktøjer.
Der er en markant forskel i aldersfordelingen af de flittigste AI-brugere; her har de unge været bedst til at tage AI til sig. I undersøgelsen svarede hele 81% af de 16-19-årige således, at de havde benyttet sig af det. På andenpladsen kommer de næstyngste – nemlig de 20-39-årige – hvor halvdelen havde brugt AI inden for det seneste år.
AI er mere udbredt hos dem med længere uddannelser
Stort set alle har adgang til AI-redskaber, da denne adgang blot kræver adgang til internettet. Selvom alle har adgang, afslører undersøgelsen et tydeligt mønster i forskellen på socioøkonomiske forhold og brugen af AI. Her er det således dem med en videregående uddannelse, der hyppigst bruger det.
I publikationen IT-anvendelse i befolkningen 2024 fra Danmarks Statistik får vi yderligere bekræftet sammenhængen mellem uddannelsesniveau og sandsynligheden for at benytte sig af AI-værktøjer.
Ifølge denne udgivelse var det næsten en tredjedel af dem med en lang videregående uddannelse eller Ph.D., der benyttede sig af kunstig intelligens, mens andelen af dem med en kort videregående uddannelse, var 28% – altså 5%-point lavere.
Region Syddanmark læser færrest nyheder
I undersøgelsen af skulle svarpersonerne ligeledes angive, hvorvidt de havde læst eller downloadet nyheder i løbet af året forinden. Her er det igen Region Hovedstaden, der tager guldmedaljen, hvor 90% af borgerne i løbet af 2024 på et tidspunkt havde læst eller downloadet nyheder online. I den anden ende af skalaen ligger Region Syddanmark, som er den region, hvor færrest (83%) læser eller downloader nyheder, aviser eller magasiner online.
Derudover ser vi endnu en gang, at de socioøkonomiske forhold har indflydelse på, i hvilket omfang man er tilbøjelig til at læse nyheder på nettet. Har man en videregående uddannelse, er man således mere tilbøjelig til at holde sig opdateret med online nyheder, frem for hvis ens højeste uddannelse er grundskolen eller en ungdomsuddannelse.
Ligeledes har indkomst også noget at sige; 91% af dem med en indkomst på 300.000 kr. eller derover i 2024 brugte internettet til at læse eller downloade nyheder, hvorimod blot 84% i den laveste indkomstgruppe – en indkomst på under 50.000 kr. – gjorde det samme.
I hovedstadsregionen deltager flest i demokratiske handlinger online
I dag eksisterer demokrati i lige så høj grad online som i den virkelige verden. Dette ses blandt andet i forbindelse med valgkampe, hvor politikerne er fast inventar på de sociale medier.
Ligeledes tyer flere og flere borgere til internettet for at deltage i demokratiske handlinger; andelen af danskere, der deltager i demokrati online, er nemlig steget med over 60% siden 2013. Med online demokrati forstås, at det er dem, som har deltaget i online høringer eller afstemninger, samt dem der har ytret sine holdninger på nettet.
Det er beboerne i Region Hovedstaden, der hyppigst deltager i online demokrati (39%), og igen er det naboerne fra Region Sjælland, der indtager sidstepladsen, hvor blot en tredjedel deltog i en demokratisk handling i 2024.
De unge er næstdårligst til at deltage i online demokrati
De ældste er dem, der er værst til at deltage i demokrati online. Det var således blot 28% af de 60-74-årige, der – i 2024 – enten deltog i online afstemninger eller høringer eller ytrede deres mening på nettet. Dette har formentlig noget at gøre med, at det også var dem, der brugte sociale medier mindst.
Selvom de unge mellem 16 og 19 år er dem, der er de største forbrugere af sociale medier, er det alligevel dem, der deltager næstmindst i demokratiske handlinger online.
Det er voksne mellem 20 og 59 år, der topper ranglisten for demokratisk deltagelse online, og af dem er især 40+aldersgruppen flittige til at ytre deres holdninger og deltage i høringer eller afstemninger på nettet.
Det er bemærkelsesværdigt, at det lige netop er de voksne mellem 25 og 54 år, hvor flest også svarer, at de er på nettet flere gange dagligt.
Personer med kortere uddannelse er mere tilbøjelige til at ytre deres holdning
Tager vi et kig på socioøkonomiske faktorer, er man langt mere – faktisk cirka 66% – tilbøjelig til at dele sin holdning på nettet, hvis ens højeste fuldførte uddannelsen er grundskolen, i forhold til hvis man har en gymnasial eller videregående uddannelse.