Spring til indhold
NorlysDen rette internetudbyder for dig?

Anmeldelse af Norlys

Formentlig kendte du allerede en del til Norlys, allerede inden du besøgte vores anmeldelse af virksomheden. 

Norlys leverer nemlig internet, el, naturgas og/eller TV-produkter til rigtig mange danskere. 

Jævnfør Norlys selv havde de 3,5 millioner kundeforhold i 2024, hvilket i den grad dokumenterer ovenstående påstand.

Hos NetTjek24.dk har vi 100 % fokus på internet, og derfor tager anmeldelsen her da også mestendels afsæt i, hvordan Norlys præsterer som internetudbyder. 

Med andre ord bruger vi altså ikke mange kræfter på hverken at belyse eller vurdere Norlys’ gøren og laden som TV-leverandør, elselskab og/eller naturgas-leverandør.

ADRESSETJEK

Se udbydere på din adresse

Indtast hele adressen. Vælg fra listen.

Vores vurdering af Norlys

3,3/ 5
Sådan bedømmer vi internetudbydere →
Forbrugeromdømme3,5/ 5
Produktsortiment3,0/ 5
Hastighed4,5/ 5
Prisniveau2,5/ 5
Kundeservice3,0/ 5

Fordele

  • Stort og velkendt brand
  • Udbyder meget andet end blot internet
  • Dækker det meste af landet
  • Der følger fine goder med interpakkerne

Ulemper

  • Der findes endnu billigere udbydere på markedet
  • Bindingsperiode på 6 måneder
  • Oprettelse er ikke gratis
  • Dårligt ry på Trustpilot

Plads til forbedring, hvad angår kundeservice-indsatsen

Man skal ikke bruge mange minutter på Norlys’ Trustpilot, før man bliver bevidst om, at kundeservice-indsatsen kunne være bedre. 

Rigtig mange af de negativt stemte anmeldelser – som der desværre er en del af – tager nemlig afsæt i dårlige oplevelser med Norlys’ kundeservice-personale, der af flere beskrives som værende inkompetent, uvidende og sløve. Dog findes der også en del positivt stemte anmeldelser, hvor kundeservice-personalet roses, så det er altså ikke helt sort-hvidt.

Åbningstiderne fejler heldigvis ikke noget

Når vi vurderer en internetudbyders præstation inden for parameteret ‘kundeservice’, orienterer vi os først og fremmest om, hvad diverse førstehåndskilder beretter om kvaliteten af den kundeservice, der ydes, men derudover kigger vi også på tilgængeligheden af kundeservice-afdelingen. 

Er åbningstiderne brede og attraktive, eller er kundeservice-afdelingen meget svær at komme igennem til? Det giver nok sig selv, at det trækker markant ned, når en kundeservice-afdeling byder på smalle åbningstider og generelt er svær at komme i kontakt med.

Hos Norlys forholder det sig heldigvis sådan, at kundeservice-afdelingens åbningstider er rigtig fornuftige. 

Som internetkunde kan du nemlig komme igennem til teknisk support i brede tidsrum i både hverdage og weekender. Helt præcist lyder åbningstiderne som følger:

  • Teknisk support mandag–fredag: kl. 08–19
  • Weekend og helligdage: kl. 10–15

Almindelig kundeservice har andre åbningstider: mandag–torsdag kl. 08–17 og fredag kl. 08–16.

Har lynhurtige fibernet-produkter på hylderne

For dem, der søger en internetudbyder, som kan levere yderst hurtigt internet, er Norlys som regel ikke noget tosset valg. 

I mange af de områder Norlys dækker, udbyder internetudbyderen nemlig lynhurtige fibernet-produkter.

Om du kan få hurtigt internet via Norlys, afhænger ene og alene af din bopæls placering. 

Hvis du indtaster din adresse her, kan du se, om du kan vælge Norlys som din kommende internetudbyder, og hvis dette viser sig at være tilfældet, kan du naturligvis også se, hvilke af Norlys’ internet-produkter der er tilgængelige på din bopæl.

Er Norlys den rette internetudbyder for dig?

Er du stadig i tvivl, kan du sammenligne flere udbydere i vores oversigter:

Der følger fine goder med til de forskellige internetprodukter

Bestiller du internet via Norlys, følger der stort set altid nogle interessante goder med til købet. Eksempelvis kan du være så heldig at få en sikkerhedspakke samt en udvidet cyberforsikring oveni hatten. 

Hvilke goder der præcist følger med, afhænger af, hvilket internetprodukt du køber. 

Dækker det meste af Danmark

Norlys dækker enormt bredt, hvorfor chancen for, at du kan få internet via denne udbyder er rigtig, rigtig god. 

Hvis du indtaster din adresse her, kan du få afklaret, om det for dig er muligt at vælge Norlys som din kommende internetudbyder. 

Blandet omdømme på Trustpilot

Indledningsvist i anmeldelsen bemærkede vi, at vi mestendels ville vurdere Norlys’ indsats som internetleverandør, hvilket vi også har gjort indtil videre. 

Når det kommer til ryet på Trustpilot, er det dog ikke muligt for os udelukkende at vurdere, hvordan Norlys’ omdømme som internetudbyder er, da Norlys naturligvis blot har en Trustpilot-side, hvor ikke blot internetkunderne giver deres mening til kende, men også blandt andre el- og TV-kunderne gør det.

På Trustpilot har Norlys opnået en samlet karakter på 3,6 ud af 5 baseret på 89.123 anmeldelser. Karakteren afspejler det blandede billede, vi allerede har været inde på: Der er kunder, som er godt tilfredse, men også en del, som har haft mindre gode oplevelser med produkterne eller den service, de har fået.

Norlys på Trustpilot
3,6/ 5

89.123 anmeldelser

Se Trustpilot-profilen for Norlys ↗

Senest opdateret: 02.10.2026.

I det følgende vil vi kigge nærmere på, hvad Norlys roses for af de glade kunder, samt hvad Norlys kritiseres for af de knapt så glade kunder.

Hvad roses Norlys for?

Isolerer man de mest positivt stemte Trustpilot-anmeldelser, vil man se, at langt størstedelen af disse er skrevet som resultat af, at en dygtig og venlig Norlys-medarbejder har løst et problem. 

Hvad kritiseres Norlys for?

Som vi allerede har været inde på, er rigtig mange af de negativt stemte anmeldelser skrevet efter dårlige oplevelser med Norlys’ kundeservice-personale, der af flere beskrives som værende inkompetent, sløvt og uvidende.

DIT INTERNETVALG

Find billigt internet – se udbydere på din adresse

Indtast din adresse og sammenlign priser på de internetprodukter, du kan få hjemme hos dig.

Se priser på din adresse
  1. 1
    Indtast din adresse

    Find de udbydere, der er tilgængelige hos dig.

  2. 2
    Se dine muligheder

    Sammenlign forbindelser, hastigheder og priser.

  3. 3
    Vælg det bedste match for dig

    Klik dig videre til udbyderen og tilmeld dig.

Norlys FAQ

Hvad er prisen for Norlys?

Herunder finder du de månedspriser, vi har fundet på internetprodukter hos Norlys. Tabellen viser prisintervaller for både tilbudspriser og priser efter et eventuelt introduktionstilbud.

Priser hos Norlys
InternettypeMed tilbudspriserUden tilbudspriser
Fibernet109–838 kr./md.279–838 kr./md.
Internet via kabel-tv119–349 kr./md.319–349 kr./md.

Senest opdateret: 09.10.2026. Husk, at tilgængelighed og priser varierer fra adresse til adresse. For at finde ud af om du kan få produkter fra Norlys, skal du indtaste din adresse øverst på siden her.

Hvem ejer Norlys?

Norlys er et andelsejet selskab. Koncernen ejes gennem Norlys a.m.b.a. af sine andelshavere. 

Er Norlys godt?

I vores øjne kan du sagtens finde internetudbydere, der er bedre end Norlys.

Udelukkende baseret på internethastighed kan Norlys sagtens følge med i forhold til konkurrenterne. Kigger man dog på de andre parametre, som vi vurderer, når vi anmelder en internetudbyder, såsom prisniveau og kundeservice, kan du sagtens finde andre udbydere, der scorer højere end Norlys. 

Norlys har en middel rating på Trustpilot, og anmeldelserne rummer både ros og kritik. 

Kort opsummering

Er du på jagt efter hurtigt internet via fiber eller kabel-tv, er Norlys ikke noget tosset sted at kigge. Udbyderen tilbyder også 5G-internet, så der er flere muligheder, om end det konkrete udvalg afhænger af din adresse.

Det er dog ikke kun produkterne, der skal være attraktive. Som vi har været inde på, er forbrugeromdømmet forbedret i forhold til vores tidligere gennemgang, men kundeoplevelserne på Trustpilot er fortsat blandede. Der er både ros til medarbejdere, som har hjulpet godt, og kritik af kundeservice og håndteringen af problemer.

Norlys har altså både styrker og plads til forbedring. Muligheden for teknisk support i weekenden og sikkerhedsfordelene ved udvalgte produkter trækker op, men vi synes stadig, at du bør sammenligne den samlede pris og vilkårene med konkurrenternes, før du vælger abonnement.

Sådan tjener vi penge

Vores forretningsmodel baserer sig på noget, der kaldes affiliate-marketing.

Helt konkret betyder det, at vi tjener penge via henvisningskommissioner, hvilket med andre ord betyder, at vi tjener penge, hvis en besøgende bestiller internet hos en af de udbydere, vi fremhæver, efter at have klikket på et af vores links.

At vi er et kommercielt foretagende betyder dog ikke, at du ikke kan stole på os. Intet er nemlig vigtigere for os end at rådgive vores besøgende på et uhørt højt niveau, og derfor har vi også søsat en række initiativer, som sikrer, at kommercielle interesser ikke kommer til så i vejen herfor.

Det mest bemærkelsesværdige initiativ i den sammenhæng er, at vi holder vores kommercielle afdeling adskilt fra vores content-afdeling. 

Med det menes, at vores content-afdeling ikke har indsigt i betingelserne for vores kommercielle partnerskaber, hvorfor denne afdeling altid vil være 100 % oprigtig og ærlig, når den eksempelvis anmelder og beskriver en internetudbyder.

Et overblik over vores samarbejdspartnere

Hos NetTjek24.dk vægter vi gennemsigtighed yderst højt, og derfor lægger vi ej heller skjul på over for vores besøgende, hvilke udbydere vi har kommercielle aftaler med. 

Herunder har vi samlet en oversigt netop disse udbydere:
YouSee, Ewii, Hiper, Norlys, Telenor, Oister, 3, CBB, Eesy, Telmore, Duka, BornFiber, Call Me og Altibox.