Spring til indhold

Anmeldelse af YouSee
(som internetudbyder)

YouSee har historiske aner helt tilbage til 1995, hvor forløberen til YouSee – Tele Danmark Kabel TV, som var Danmarks første landsdækkende kabel-tv-selskab – blev skabt. Siden 1995 er der løbet meget vand igennem åen, og både selskabets fokuspunkter og navn har skiftet et par gange.

Som navnet ‘Tele Danmark Kabel TV’ antyder, havde selskabet i begyndelsen ikke fokus på så meget andet end kabel-tv, men sådan er det ingenlunde længere. I dag udbyder YouSee nemlig mange forskellige services og produkter, blandt andet internet, kabel-tv, mobiltelefoner og mobilabonnementer. 

Da vi hos NetTjek24.dk fokuserer på internetudbydere, tager vores anmeldelse af YouSee mestendels afsæt i, hvordan denne virksomhed præsterer netop som internetudbyder. Med andre ord spiller YouSees indsats som udbyder af kabel-tv, mobilabonnementer og så videre blot en meget beskeden rolle i anmeldelsen.

Se aktuelle internet-tilbud på din adresse

⚠️ Indtast hele din adresse for at søge
Derfor skal vi bruge din adresse i Vi skal bruge din adresse for at finde netop de internet-produkter og tilbud, der er tilgængelige for dig.

Vores vurdering

3.4

/5

Bliv klogere på vores bedømmelsesproces her.

Forbrugeromdømme
3/5
Produktsortiment
4/5
Hastighed
4.5/5
Prisniveau
2.5/5
Kundeservice
3/5

Fordele

Ulemper

Se også

⭐ Testvinder hos os

Tilbud: 99 kr. i 2 mdr.

Type

Fibernet

Hastighed (Mbit)

1000 / 1000

Pris 6 mdr.

1.554 kr.

Oprettelse: 0 kr.

Binding: 6 mdr.

Router: Medfølger

⭐ Testvinder hos os

Type

Fibernet

Hastighed (Mbit)

1000 / 1000

Pris 6 mdr.

1.554 kr.

339,-

/md.

Tilbud: 99 kr. i 2 mdr.

Plads til forbedring på kundeservice-fronten

På papiret ser kundeservice-forholdene hos YouSee egentlig fornuftige ud. Som udgangspunkt er der jo ikke meget at klage over, når man læser, at YouSees telefonlinjer er åbne i følgende tidsrum:

  • Mandag-fredag: 08:00-18:00
  • Weekend og helligdage: 09-18:00.

Når vi – trods ovenstående – alligevel mener, at der er plads til forbedring på kundeservice-fronten for YouSee, så skyldes det, at adskillige negativt stemte Trustpilot-anmeldere beretter om lange ventetider på at komme igennem til kundeservice, og at de – når de langt om længe kommer igennem – oplever, at YouSees ansatte ikke altid er så kompetente, som man godt kunne ønske sig.

At YouSee sommetider hænger lidt i bremsen, når det kommer til at håndtere kundehenvendelser, understreges i den grad også af, at YouSee selv bemærker, at svartiden på mails er op til 14 dage. 

Dette er ganske enkelt utilfredsstillende og for sløvt, hvis du spørger os. Sender man en forespørgsel til en så stor virksomhed som YouSee, burde man aldrig vente mere end maksimalt 48 timer på at få svar.

Udbyder hurtige fibernet-produkter

YouSee udbyder en række forskellige internet-produkter, og blandt udvalget finder du blandt andet en række fibernet-produkter, som må siges at være yderst hurtige.

Derfor er YouSee formentligt ikke noget tosset valg for dig, hvis du er på jagt efter en internetudbyder, der kan levere meget, meget hurtigt internet.

Når det er sagt, er det dog vigtigt at bemærke, at din bopæl har indflydelse på, om du kan få internet-produkter fra YouSee og i så hvilke. 

Hvis du indtaster din adresse her, vil du lynhurtigt kunne se, hvorvidt du kan få internet via YouSee, samt hvilke produkter der er tilgængelige på din adresse. 

Er du sikker på, at YouSee er den rette internetudbyder for dig?
Hvis ikke, så tjek vores oversigter over:

Udbydere af fibernet

Udbydere af bredbånd

Udbydere af mobilt bredbånd

Ingen ekstraordinære medlemsfordele

Nogle internetudbydere lokker med ekstraordinære medlemsfordele, der afviger fra basisproduktet, men YouSee tilhører desværre ikke denne gruppe af internetudbydere.

De medlemsfordele, der følger med at være internetkunde hos YouSee, relaterer sig nemlig 100 % til kerneproduktet. Dette vil helt sikkert også være fint for de fleste, men enhver kan vist erklære sig enig i, at YouSee havde været et endnu mere tillokkende valg, hvis denne virksomhed havde lokket med medlemsfordele udover det sædvanlige.

Med henblik på at overskueliggøre tingene så meget som muligt for dig har vi herunder samlet en oversigt over de – i vores øjne – mest attraktive medlemsfordele, der følger med at være internetkunde hos YouSee:

  • Mulighed for fibernet i det meste af landet
  • Mulighed for mobilt bredbånd
  • Mulighed for at købe mange andre services via YouSee
  • Se regninger, forbrug og meget andet via ‘Mit YouSee’

Rigtig fornuftigt dækningsområde

Uanset hvor du måtte bo henne i landet, er der rigtig stor chance for, at du kan få stabilt, hurtigt internet via YouSee. 

Denne udbyder udmærker sig nemlig i særlig høj grad, når det kommer til tilgængelighed. Der findes nemlig ikke mange områder i Danmark, hvor du ikke vil kunne få YouSee, og i rigtig mange områder vil du endda kunne få fibernet via YouSee.

Hvis du er nysgerrig på, hvorvidt du kan få YouSee i dit område, så klik her og indtast derefter din adresse.

Mindre godt ry på Trustpilot

Indledningsvist i anmeldelsen bemærkede vi, at vi mestendels ville vurdere YouSees indsats som internetleverandør, hvilket vi også har gjort indtil videre. 

Når det kommer til ryet på Trustpilot, er det dog ikke muligt udelukkende at indtage dette standpunkt, da YouSee ikke har nogen selvstændig Trustpilot-side for sin ageren som internetudbyder. Med andre ord er anmeldelserne på YouSees Trustpilot-side ikke blot skrevet af internetkunder, men også af kunder, der har kabel-tv, mobilabonnement og lignende via YouSee.

I skrivende stund har YouSee modtaget mere end 59.450 anmeldelser på Trustpilot og præsteret en samlet score på 2,9, hvilket svarer til ‘middel’. 

Dermed er det vist ikke helt forkert at konkludere, at der er plads til forbedring for YouSee, når det kommer til omdømmet blandt forbrugerne.

I de kommende afsnit dykker vi ned i, hvad YouSee roses for af de glade kunder, samt hvad YouSee kritiseres for af de mindre glade kunder.

Hvad roses YouSee for?

Isolerer man de mest positivt stemte Trustpilot-anmeldelser, vil man se, at den ros, der er gennemgående, i høj grad omhandler YouSees service-niveau samt håndtering af udfordringer hos kunderne.

Rigtig mange anmeldelser er nemlig skrevet med afsæt i oplevelser, hvor YouSee har løst specifikke problemer for kunderne.

Derudover er der også flere, der roser YouSees internet for at være både stabilt og hurtigt. 

Hvad kritiseres YouSee for?

YouSee får desværre en del verbale stryg på Trustpilot. 

En påstand, der kan dokumenteres af, at hele 33 % af samtlige anmeldelser i skrivende stund er 1-stjernes anmeldelser. 

Isolerer man disse, kan man se, at de kritikpunkter, der hyppigst rettes mod YouSee, vedrører, at YouSee er svære at komme i kontakt med, at der for hyppigt er lange nedbrud på deres services, og at de til tider agerer, som om de er ligeglade med deres kunder.

YouSee FAQ

Af flere grunde er det ikke muligt at svare entydigt på, hvad prisen for internet hos YouSee er. Det er blandt andet, fordi priserne kan afhænge af din adresse, og fordi YouSee udbyder forskellige hastigheder inden for de forskellige typer internet. Vi viser priserne for de abonnementer, hvor du opnår højst hastighed.

– Fibernet (1000/1000 Mbit): Fra 399 kr./md.
– Internet via coax (1000/500 Mbit): 329 kr./md.
– Mobilt bredbånd: 299 kr./md.

Bemærk, at YouSee jævnligt kører med introtilbud, hvorfor YouSees priser – i en begrænset periode – kan være lavere end skitseret ovenfor. 

YouSee er en del af Nuuday A/S, der har eksisteret siden 2018. Nuuday er en del af TDC-koncernen. 

YouSee er en fin internetudbyder. YouSee udmærker sig særligt på hastighed, som er et af de parametre, vi vurderer, når vi anmelder internetudbydere. Derudover er YouSee blevet kåret til Danmarks bedste mobilnet 10 år i træk baseret på målinger fra Teknologisk Institut. 

Du kan få alle typer internet hos YouSee med det store produtsortiment, men YouSee halter lidt bagefter nogle af konkurrenterne på prisniveau, forbrugeromdømme og kundeservice.

YouSee har en middel rating på Trustpilot, hvorfor omdømmet hos forbrugerne må siges at være meget blandet. Her får internetudbyderen særligt ros for høje hastigheder, hvorimod kritikken primært er rettet mod YouSees kundeservice. 

Kort opsummering

YouSee er en mastodont i Danmark, og derfor kendte du formentlig også allerede en del til YouSee, inden du besøgte vores anmeldelse af denne virksomhed. 

Som internetudbyder er der ingen tvivl om, at YouSee kan præstere bedre inden for en række parametre. Eksempelvis er YouSees omdømme blandt forbrugerne ikke synderligt godt, hvilket blandt andet hænger sammen med, at kundeservice-indsatsen kunne være på et endnu højere niveau, end den der.

Der er dog også områder, hvor indenfor YouSee gør det rigtig godt som internetudbyder. Eksempelvis er det positivt, at YouSee dækker stort set hele landet, og at produktsortimentet indeholder både fibernet og mobilt bredbånd.

I vores øjne er YouSee på ingen måde noget skrækkeligt valg som internetudbyder, men vi vil dog mene, at en række af konkurrenterne gør det endnu bedre, end YouSee gør.

På jagt efter prisvenligt internet?

Se aktuelle internet-tilbud på din adresse – skift nemt og gratis!

Sådan tjener vi penge

Vores forretningsmodel baserer sig på noget, der kaldes affiliate-marketing.

Helt konkret betyder det, at vi tjener penge via henvisningskommissioner, hvilket med andre ord betyder, at vi tjener penge, hvis en besøgende bestiller internet hos en af de udbydere, vi fremhæver, efter at have klikket på et af vores links.

At vi er et kommercielt foretagende betyder dog ikke, at du ikke kan stole på os. Intet er nemlig vigtigere for os end at rådgive vores besøgende på et uhørt højt niveau, og derfor har vi også søsat en række initiativer, som sikrer, at kommercielle interesser ikke kommer til så i vejen herfor.

Det mest bemærkelsesværdige initiativ i den sammenhæng er, at vi holder vores kommercielle afdeling adskilt fra vores content-afdeling. 

Med det menes, at vores content-afdeling ikke har indsigt i betingelserne for vores kommercielle partnerskaber, hvorfor denne afdeling altid vil være 100 % oprigtig og ærlig, når den eksempelvis anmelder og beskriver en internetudbyder.

Et overblik over vores samarbejdspartnere

Hos NetTjek24.dk vægter vi gennemsigtighed yderst højt, og derfor lægger vi ej heller skjul på over for vores besøgende, hvilke udbydere vi har kommercielle aftaler med. 

Herunder har vi samlet en oversigt netop disse udbydere:
YouSee, EWII, Hiper, AURA, Norlys, Telenor, Oister, 3, CBB, Eesy, Telmore, Waoo, Duka, BornFiber, Call Me og Altibox.