I artiklen her zoomer vi ind på en række af de farer, der er forbundet med at færdes på nettet, ligesom vi løbende giver tips og tricks til, hvordan du kan øge din generelle sikkerhed online.
Internettet er ikke et ufarligt sted. Det byder nemlig på adskillige farer og faldgruber. Eksempelvis kan man – hvis man ikke er tilpas varsom og forsigtig – risikere at blive hacket, få stjålet sine personlige oplysninger eller blive økonomisk bedraget.
Derudover er der også en risiko for, at man får malware på sin computer, der gør, at den beskadiges i et omfang, så den ikke længere kan bruges, eller at ens online adfærd bliver overvåget.
Og i løbet af de seneste år er internettet på ingen måde blevet et mindre farligt sted at opholde sig. En ny og skræmmende tendens, hvor cyberangreb ikke længere er forbeholdt IT-specialister, har nemlig set dagens lys.
“På den mørke side af nettet findes der en decideret industri, som sælger angreb til dem, der vil betale. Så det nye – og skræmmende – er, at du ikke længere behøver særlig teknisk viden for at angribe nogen,” forklarer Ivan Bjerre Damgård, der er professor ved Institut for Datalogi hos Aarhus Universitet, og fortsætter:
“Du kan købe et netværk af computere og sætte dem til at angribe et eller andet mål, enten for at presse penge ud af dem du angriber, eller fordi du ikke bryder dig om dem af politiske årsager.”
Mere end nogensinde er der altså grund til at tage sine forholdsregler og skærpe sikkerheden, når man færdes online, og netop dette – altså at skærpe sikkerheden – vil vi hjælpe dig med i løbet af resten af artiklen, hvor vi zoomer vi ind på de mest udbredte farer, der er forbundet med at færdes online, og løbende giver gode råd til, hvordan du kan værne dig mod de faldgruber, der er.
Med andre ord betyder det, at du i løbet af artiklen blandt andet får indsigt i, hvordan du kan minimere risikoen for at blive hacket, samt for at en af dine digitale enheder inficeres med malware. Ligeledes giver vi dig redskaber til at afkode, hvilke webshops du bør afholde dig fra at købe noget hos, medmindre du vil tages ved næsen.
Allerførst tager vi et kig på en af de mest udbredte sikkerhedsbrister online – nemlig usikre passwords. Noget, der kan føre mange dårligdomme med sig, heriblandt at man bliver hacket, mister personlige oplysninger og/eller ender med en digital enhed, der er blevet inficeret med malware.
Uhensigtsmæssige password-vaner
Alt for mange danskere har usikre password-vaner, hvilket selvsagt er problematisk, da det øger risikoen for at blive hacket.
Inden vi kigger nærmere, hvad disse usikre password-vaner indebærer, ønsker vi kort at redegøre for den potentielle skade, du kan blive udsat for, hvis en eller flere af dine online-konti hackes.
Hvilke skader kan en hacker potentielt forårsage?
En hacker, der tiltvinger sig adgang til en eller flere af dine online-konti, kan potentielt stjæle og misbruge dine personlige og/eller finansielle oplysninger.
Derudover vil en hacker, der tiltvinger sig adgang til en af dine SoMe-konti, kunne tilsværte dit omdømme ved at ytre sig upassende i dit navn.
Det – at blive hacket – kan altså med andre ord have store, uoverskuelige konsekvenser, og derfor skal man naturligvis tage sine forholdsregler og bestræbe sig på at have sikre password-vaner.
Ifølge analysen ‘Danskernes informationssikkerhed 2024‘, som Samfundssikkerhed, KL og Danske Regioner står bag, oplevede 13% af danskerne i 2024, at en uvedkommende en eller flere gange fik adgang til deres digitale tjenester, såsom Facebook, Instagram eller mail, og misbrugte denne adgang. Året forinden var andelen, der havde oplevet det samme, blot 6%, hvilket antyder, at vi har at gøre med et stigende problem.
I selvsamme analyse hævdes det, at 35% af danskerne har oplevet, at deres tjeneste blev misbrugt til at snyde andre.
To uhensigtsmæssige password-vaner er udbredte
Når det kommer til uhensigtsmæssige password-vaner, er særligt to udbredte.
Den ene er, at for mange vælger et for simpelt og generisk password, mens den anden vedrører, at for mange genbruger et password flere steder.
Vi skal nok vende tilbage til udfordringen med at bruge simple og generiske passwords, men allerførst vil vi kigge nærmere på, hvor mange der genbruger et password og sætte lidt ord på, hvorfor denne praksis er problematisk.
Hver anden dansker genbrugte i 2022 et password
En undersøgelse fra 2022, som analysefirmaet Kantar Gallup foretog for Gjensidige, afslører, at hver anden dansker dengang genbrugte sit password på tværs af forskellige online-tjenester.
Styrelsen for Samfundssikkerhed udfordrer dog denne undersøgelses resultater en smule, da de hævder, at andelen af danskere, der i 2022 genbrugte passwords, var 36%.
Selvom undersøgelserne har et par år på bagen, og de ikke er helt enige om mængden af danskere, der i 2022 genbrugte passwords flere steder, er det en fair antagelse, at genbrug af passwords stadigvæk er et udbredt problem den dag i dag.
Hvorfor er det problematisk?
At genbruge sit password til flere tjenester online er uhensigtsmæssigt, da det muliggør, at en hacker, der tiltvinger sig adgang til ens password, ikke blot får adgang til én online-tjeneste, men derimod flere.
Dette betyder, at hackeren ikke blot kan lave rav i den et sted, men derimod flere steder og dermed kan forvolde endnu større skade.
Udfordringen med generiske og simple password
Som bemærket tidligere er det en udbredt udfordring, at for mange benytter simple og generiske passwords.
Ifølge Ivan Bjerre Damgård, der er ekspert i blandt andet datasikkerhed, er dette uhensigtsmæssigt af den indlysende grund, at den type passwords er lette at gætte for hackere.
“Hvis dit password er for nemt at gætte, så er der ingen sikkerhed. Det er der heller ikke, hvis det er for kort, for så kan man finde dit password ved at prøve alle muligheder, der er nemlig ikke så mange,” forklarer Ivan Bjerre Damgård.
Hvad kendetegner et generisk og/eller simpelt password?
Et generisk/simpelt password har typisk et eller flere af følgende karakteristika:
- Kort længde: Passwords på mindre end 10-12 tegn betegnes som korte.
- Ikke synderligt komplekst: Passwords, der enten blot består af tal eller bogstaver.
- Tager afsæt i personlige oplysninger: Passwords, der refererer til fødselsdage, ens bopæl, familienavne og så videre.
- Indeholder gentagende mønstre: Passwords, hvor et tal eller bogstav gentages flere gange.
- Indeholder almindelige, oplagte ord eller tal-kombinationer: Det kan være passwords som ‘admin’, ‘password’ eller ‘123456789’ – altså ord eller tal-kombinationer, som kan anses som alt andet end kreative i konteksten.
De mest udbredte passwords blandt danskerne
I 2025 udgav NordPass en undersøgelse, hvor de belyste, hvilke passwords der var de mest benyttede i 44 lande, og et af disse lande var vores lille andedam Danmark.
Ifølge denne undersøgelse var de 20 mest benyttede passwords blandt danskerne i 2025 følgende:
- admin
- thunder
- klovn123
- 123456
- Taarsvej12
- vivian12
- password
- 12345678
- Kattemad1
- Abcd1234
- Farbasse55
- killer
- S6rensen
- abcd1234
- Kusse777
- taarsvej
- mikkel
- 123456789
- hjorth
- Nicklas1
Bruger du et af disse password nogen steder, bør du ændre det hurtigst muligt, da det i så fald næppe vil være et spørgsmål om, hvorvidt du bliver hacket, men snarere hvornår.
Sådan får du hensigtsmæssige password-vaner
Inden længe zoomer vi ind på en anden fare på internettet – nemlig malware – men inden vi når så vidt, vil vi afslutte med et par gode tips til, hvordan du kan minimere risikoen for at blive hacket grundet uhensigtsmæssige password-vaner.
Undgå simple passwords, der er lette at gætte
Du bør aldrig vælge et generisk, simpelt password, da dette markant øger risikoen for, at en hacker på et tidspunkt tiltvinger sig adgang til din konto.
Derudover bør du aldrig vælge et password, der er tilsvarende brugernavnet, ligesom du ej heller bør vælge et password, folk, der kender dig, relativt let vil kunne gætte.
Det kunne eksempelvis være navnet på dit første barn, din fødselsdagsdato eller navnet på den gade, du bor på.
Et godt råd er, ifølge Ivan Bjerre Damgård, at bruge en såkaldt ‘passphrase’.
“Konstruér en sætning, du kan huske, og brug så det første bogstav i hvert ord som dit password. Et eksempel kunne være: “Jesper er enormt god til at skrive om computersikkerhed!,” hvilket bliver til passwordet ‘Jeegtasoc!’,” forklarer Ivan Bjerre Damgård og fortsætter:
“Her er fidusen, at mennesker er ret gode til at huske lange sætninger, hvis de giver mening, men dårlige til at huske korte meningsløse passwords.”
Hvad kendetegner et stærkt password?
Ifølge Styrelsen for Samfundssikkerhed er et stærkt password kendetegnet ved, at:
- være minimum 15 tegn
- benytte minimum både store og små bogstaver, men gerne en blanding af bogstaver, tal samt specialtegn
- være usædvanligt.
Kilde: Sikkerdigital.dk/borger/fem-sikre/brug-staerke-kodeord
Genbrug aldrig passwords flere steder
Vi har allerede redegjort for, hvorfor dette er en dårlig idé, men gentager det lige for god ordens skyld.
Genbruger du dit password flere steder, risikerer du ikke blot at miste adgang til en konto, men derimod flere konti, hvis du bliver hacket.
Brug to-faktor-godkendelse
Hvis du er forsigtigt anlagt og ønsker at gå med livrem og seler for at beskytte dine online-konti så meget som muligt, så bør du overveje at implementere to-faktor-godkendelse alle de steder, hvor det kan lade sig gøre.
Helt konkret indebærer to-faktor-godkendelse, at et login skal godkendes via en yderligere faktor end blot adgangskode og brugernavn. Typisk er den anden faktor et klik på din mobil eller via en ekstra kode, du får tilsendt på din mail eller mobil.
Dette betyder, at en hacker også vil skulle adgang til din to-faktor-enhed (formentlig din mobil eller mail) for at tiltvinge sig adgang til din konto.
Ifølge analysen ‘Danskernes informationssikkerhed 2024‘ er brugen af to-faktor-godkendelse noget, som 42% af danskerne praktiserer.
Dette tal skulle vi gerne have løftet i løbet af de kommende år, så endnu færre danskere hackes
Brug et kodehåndteringsværktøj
Der findes en række forskellige kodehåndteringsværktøjer – også kaldet passwordmanagers – der kraftigt kan minimere risikoen for, at en hacker tiltvinger sig adgang til en af dine online-konti.
Sådanne værktøjer kan generere avancerede, komplicerede passwords for dig og lagre disse sikkert, så du let kan få adgang til dem, når du skal bruge dem.
Hvis du er nysgerrig, kan du via linksene herunder tjekke et par af de mest populære kodehåndteringsværktøjer ud og vurdere, om et af disse er noget for dig:
Ifølge analysen ”Danskernes informationssikkerhed 2024”, bruger 20% af danskerne en passwordmanager.
Hvad er malware, og hvordan undgår du at få det?
Malware er en overordnet betegnelse for alle slags skadelige software, som er designet til enten at skade eller udnytte digitale enheder, tjenester eller netværk.
Ofte benyttes malware af cyberkriminelle, der ønsker at stjæle data fra internetbrugere, hvilket som regel sker i bestræbelserne på at opnå en økonomisk gevinst.
De data, som cyberkriminelle forsøger at stjæle via malware, kan være yderst forskelligartede – eksempelvis kan det være finansielle oplysninger, sundhedsmæssige oplysninger samt oplysninger om brugernavne samt adgangskoder.
Derudover er det heller ikke atypisk, at malware benyttes med henblik på at opnå kontrol over en større mængde computere, som kan bruges til at udføre et DDoS-angreb (distributed denial-of-service) på andre netværk.
Som du kan fornemme har malware mange ansigter og formål. Uanset hvilken form malware indtager, har malware dog altid én ting til fælles med klamydia – og det er, at man bør bestræbe sig på at undgå at få det.
I det følgende gennemgår vi karakteristikaene for de mest udbredte typer af malware, der findes, og giver gode råd til, hvordan du undgår, at en eller flere af dine digitale enheder inficeres af de forskellige malware-typer.
Virus
Virussen er en vaskeægte klassiker, når vi taler malware.
Denne type malware spredes ofte via filer, der er vedhæftet mails. Får du åbnet en vedhæftet fil, der indeholder virus, bliver enheden, hvorpå du åbner filen, inficeret med det samme.
Sådan beskytter du dig mod denne type malware
- Undlad at åbne vedhæftede filer, du modtager via mail eller beskeder på sociale medier, hvis disse ser mistænkelige ud.
- Modtager du vedhæftede filer fra personer, du ikke kender, bør du være ekstremt forsigtig.
- Brug aldrig eksterne lagringsenheder, såsom harddiske og USB-stik, hvis du ikke ved, hvor de kommer fra.
- Download aldrig filer fra suspekte hjemmesider.
- Besøg generelt ikke suspekte hjemmesider, og klik aldrig på suspekte links.
Ransomware
Ransomware er en yderst udbredt malwaretype. Der er tale om en malwaretype, der installerer sig selv på ofrets computer, hvorefter den krypterer samtlige filer på denne. Herefter får ofret en besked om, at vedkommende skal betale løsepenge, hvis han/hun ønsker adgang til sine filer igen.
Det hænder også, at ofret får en besked om, at vedkommendes indhold er krypteret, fordi han/hun har begået noget kriminelt, eksempelvis søgt efter børneporno, og at vedkommende derfor skal betale en bøde.
Typisk får man ransomware, når man installerer en inficeret fil. Også denne type malware kan derfor trænge ind via vedhæftede filer i mails eller beskeder på sociale medier, ligesom downloadede filer fra suspekte hjemmesider kan være inficerede med ransomware.
Sådan beskytter du dig mod denne type malware
- Klik aldrig på øjensynligt usikre og suspekte links.
- Undlad at besøge suspekte hjemmesider.
- Åbn ikke mistænkelige vedhæftede filer, du har modtaget på din mail eller via beskeder på sociale medier.
- Sørg for at opdatere dit operativsystem regelmæssigt.
- Undlad at bruge offentlige Wi-Fi-netværk.
- Brug aldrig eksterne lagringsenheder, såsom eksterne harddiske og USB-stik, hvis du ikke ved, hvor de kommer fra.
Scareware
Denne type malware forsøger at skræmme offeret, så han/hun køber et falsk program.
Bliver en af dine enheder inficeret med scareware, vil det muligvis komme til udtryk via alarmerende pop-up-meddelelser, der dukker op i tide og utide, hvor en tekst a la følgende optræder: “Advarsel! Din computer er inficeret.” eller “Din computer har fået virus.”
Et af disse budskaber ledsages formentlig af en reference til software, som det hævdes vil kunne løse problemet. Denne software vil dog med al sandsynlighed være værdiløs, og du bør derfor ikke kaste penge efter den.
Sommetider refereres der også til gratis software, der efter sigende vil kunne løse dit problem. Denne gratis software vil dog formentlig ikke løse dine problemer, men derimod blot skabe flere, da den sandsynligvis vil være ondsindet og skadelig.
Sådan beskytter du dig mod denne type malware
- Undlad at klikke på noget som helst i pop-up-vinduer, der dukker op på suspekte hjemmesider. Dette gælder også “Luk”- og “X”-knapper. I stedet anbefales det at lukke sessionen via Task Manager, en funktion, du får frem ved at klikke Ctrl+Alt+Delete.
- Hold din browser opdateret.
- Brug firewalls og URL-filtre.
- Download aldrig filer fra suspekte hjemmesider.
Orme
Orme er også en vaskeægte klassiker, når vi taler malware. Denne type malware er kendetegnet ved, at den kan kopiere sig selv fra en computer til en anden. Som regel sker det ved, at den udnytter et sikkerhedshul i noget software eller operativsystemet.
Modsat adskillige andre typer malware kræver orme sædvanligvis ikke nogen handling fra brugeren for at sprede sig.
Sådan beskytter du dig mod denne type malware
- Sørg for, at dit operativsystem, antivirus-software og andre programmer er opdaterede.
- Undlad at klikke på suspekte links i mails, SoMe-beskeder og SMS’er.
Spyware
Spyware er en malware, der opsnapper ofrets personlige oplysninger eller oplysninger om vedkommendes online-aktiviteter. Disse oplysninger sendes til ejeren af spywaren. Med andre ord har vi at gøre med en malware, der bruges til at spionere.
Du kan få spyware på forskellige måder. Det kan eksempelvis blive installeret på en af dine enheder af en person, der har adgang til enheden, og som har lyst til holde øje med din adfærd.
Derudover kan spyware være en del af et program, et spil eller en app, du downloader og installerer. Ligeledes kan spyware blive installeret, hvis du klikker på suspekte links i mails eller beskeder på sociale medier.
Sådan beskytter du dig mod denne type malware
- Sørg for at dit operativsystem, antivirus-software og andre programmer er opdaterede.
- Sæt skærmlås på din smartphone, og hav kode på din computer.
- Lad være med ‘jailbreake’ din iPhone.
- Tjek grundigt, hvilke tilladelser du giver til de apps, du installerer.
- Undlad at installere suspekte apps.
- Klik ikke på links i mails eller sociale medie-beskeder, der ser suspekte ud.
Trojansk hest
En trojansk hest er også en vaskeægte malware-klassiker.
Denne type malware er ofte forklædt som uskyldige programmer, der lokker brugeren til at downloade og bruge dem.
Når brugeren kører et program, der viser sig at være en trojansk hest, kan der ske en eller flere af følgende ting:
- Malwaren stjæler brugerens personlige data.
- Brugerens enhed går ned.
- Malwaren overvåger brugerens adfærd.
- Malwaren starter et angreb.
Sådan beskytter du dig mod denne type malware
- Undlad at åbne vedhæftede filer, du modtager via mail eller beskeder på sociale medier, hvis disse filer/beskeder ser mistænkelige ud.
- Modtager du vedhæftede filer fra personer, du ikke kender, bør du være ekstremt forsigtig.
- Klik ikke på ukendte og mistænkelige pop-up-beskeder.
- Download aldrig filer fra suspekte hjemmesider.
- Besøg ikke usikre hjemmesider – altså hjemmesider, der endnu ikke har et SSL-certifikat. Din browser vil med al sandsynlighed hjælpe dig her og advare dig, hvis du er ved at besøge en usikker hjemmeside.
- Undgå at benytte svage, simple adgangskoder.
- Brug en hardware-firewall med et godt omdømme.
- Besøg ikke suspekte hjemmesider, og klik aldrig på suspekte links.
Adware
Denne form for malware viser brugeren uønskede annoncer, som regel i form af blinkende bannerreklamer og pop-up-vinduer. Ligeledes indsamler malwaren oplysninger om brugerens adfærd.
Det er ikke usædvanligt, at denne type malware installeres i bytte for en anden tjeneste. Et eksempel kunne være retten til at bruge et program uden at betale for det.
Sådan beskytter du dig mod denne type malware
- Sørg for at dit operativsystem er opdateret.
- Undlad at klikke på suspekte bannerannoncer og mistænkelige links.
- Undlad at benytte ulovlige online-tjenester, eksempelvis ulovlige streaming-tjenester og lignende.
- Download ikke filer fra suspekte hjemmesider.
- Hold dig fra software, der ikke er blåstemplet af andre brugere.
Filløs malware
Filløs malware er en form for skadelig software, som bruger legitime programmer til at inficere en computer.
Filløse malware-angreb foregår via registreringsdatabasen og efterlader hverken nogen malware-filer, der kan scannes, eller skadelige processer, der kan registreres.
Netop derfor er denne type malware ofte ekstremt svær at detektere samt fjerne.
Sådan beskytter du dig mod denne type malware
- Hold øje med, om et af dine legitime programmer opfører sig anderledes, end det plejer.
- Brug IOAs (Indicators of Attack). Ved at anvende IOAs kan man identificere og stoppe angrebet, før det når at sprede sig eller fuldføre sin skadelige handling.
Tegn på at din enhed er inficeret af malware
Nogle gange er man ikke i tvivl om, at ens enhed er ramt af malware, mens tegnene andre gange kan være mere diskrete.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt en af dine enheder er inficeret med malware, skal du holde øje med følgende tegn:
- Enheden er påfaldende langsom.
- Du omdirigeres ofte i din internetbrowser. Med andre ord ender du på websteder, du ikke har anmodet om at besøge.
- Udfordringer med at starte og lukke din enhed.
- Du udsættes for atypisk mange pop-up-annoncer.
- Du får advarsler om, at din enhed er inficeret.
Hvad skal du gøre, hvis din enhed er inficeret af malware?
Hvis du er overbevist om, at din enhed er inficeret med malware, bør du installere et pålideligt antivirusprogram, hvis du endnu ikke ejer et sådant.
Via dette kører du en fuld scanning med henblik på at identificere og fjerne malwaren.
Hvis dette ikke løser dine problemer, bør du overveje at gendanne fabriksindstillinger for enheden.
Ønsker du ikke at gendanne til fabriksindstillinger, da dette muligvis vil føre til, at du mister dine filer og programmer, anbefaler vi, at du kontakter en IT-ekspert og får vedkommende perspektiv på, hvad du kan gøre.
Nu burde du have styr på, hvordan du genkender malware, hvordan du undgår malware, og hvad du skal gøre, hvis du rammes af malware. Derfor kommer vi ikke til at bruge mere tid på denne online-fare. I stedet vil nu afdække sidste fokuspunkt i artiklen – nemlig scam-webshops.
Pas på falske webshops
I løbet af de seneste år har der været adskillige historier om danskere, der godvilligt har lagt ordrer i webshops, men aldrig modtaget nogen varer.
Ligeledes har der været en række episoder, hvor de berørte trods alt har modtaget deres varer, men hvor disse varer på ingen måde har levet op til de billeder og beskrivelser, der fremgik på webshoppen, hvor igennem varene blev bestilt.
Ifølge en undersøgelse, som Norstat foretog på vegne af Telenor i 2022, har mere end hver fjerde dansker prøvet at bestille en vare på en webshop.
Nogle gange er der naturligvis legitime årsager til, at en vare ikke når frem. Det kan være, at den forsvinder i løbet af transporten, eller at den bliver leveret det forkerte sted.
Andre gange er årsagen dog, at varen aldrig bliver sendt, fordi webshoppen er en såkaldt scam-webshop/falsk webshop, der drives af bedragere.
I analysen ‘Danskernes informationssikkerhed 2024‘ hævdes det, at 19% af danskerne i 2024 en eller flere gange blev udsat for fupannoncer eller -butikker.
Hvad er en scam-webshop?
En scam-webshop er en falsk webshop, hvorfra man køber en fysisk varer, som aldrig blevet sendt.
På overfladen kan scam-webshops se ganske legitime ud, og de fungerer langt henad varen som reelle webshops.
Sådan undgår du at handle hos en scam-webshop
Selvom nogle scam-webshops til forveksling ligner reelle, ægte webshops, plejer det at være muligt at gennemskue, hvorvidt der er tale om en falsk webshop eller ej, hvis man tager sine forholdsregler.
I det følgende finder du en punktopstilling med gode råd til, hvad du skal være opmærksom på og holde med, hvis du ønsker at minimere risikoen for at handle i en falsk webshop:
- Søg på brandets navn: Hvis du er endt på en webshop, du ikke kender, via en bannerannonce eller en reklame på Facebook, er et godt tip, at du laver en Google-søgning på brandnavnet. Hvis webshoppen er falsk, vil det formentlig fremgå i søgeresultaterne.
- Tjek webadressen: Nogle scam-webshops er efterligninger af store, veletablerede brands. Med andre ord betyder det, at du eksempelvis kan ende på en webshop, der til forveksling ligner Matas’ hjemmeside, og som også misbruger Matas’ logo. Derfor er et godt tip, at du altid undersøger, at webadressen nu engang også er den rigtige, hvis din mavefornemmelse indikerer, at noget er uldent.
- Vær varsom, hvis du støder på lidt for gode priser: Hvis noget virker for godt til at være sandt, er det det ofte også. Når det kommer til de såkaldte scam-webshops, opererer mange af disse med atypisk gode priser, hvilket de naturligvis kan slippe afsted med, i og med de aldrig sender de varer, som deres “kunder” bestiller. Ender du på en webshop, hvor priserne er absurd gode, bør dine advarselslamper tænde, og du bør eftertjekke brandets omdømme, før du går brug af de gode tilbud.
- Tjek den fysiske adresse: Nogle scam-webshops har ingen information om deres fysiske adresse, hvilket er noget, som stort set en hver legitim webshop har. Derfor er det altid en god idé at undersøge, om du kan finde oplysninger om, hvor webshoppen, du overvejer at handle os, fysisk er til stede – særligt hvis mavefornemmelsen ikke er helt god. Vær dog opmærksom på, at nogle scam-webshops har oplysninger om deres fysiske adresse. Derfor er et yderligere godt tip, at du – hvis du finder oplysninger om en fysisk adresse – googler denne adresse og får afklaret, hvorvidt der nu engang også befinder sig en webshop på denne.
- Få referencer online: Scam-webshops har sjældent særligt mange referencer online, hvilket står i kontrast til mange legitime webshops. Undersøg derfor, hvilke omtaler du kan finde af den webshop, du mistænker at være en scam-webshop. Er antallet af referencer meget få, bør du trække følehornene til dig og finde et andet sted at købe de produkter, du ønsker at investere i.