Spring til indhold
Hjem » Fibernet vs. 5G: Hvilket internet skal du vælge?

Fibernet vs. 5G: Hvilket internet skal du vælge?

  • af

Det kan være svært at finde hoved og hale i forskellene mellem de forskellige typer af internet, og hvis du er i tvivl, om du skal vælge fibernet eller 5G, så er du forhåbentlig blevet klogere, når du har læst denne artikel.

Der findes rigtig mange forskellige udbydere af både fibernet og 5G. Er fibernet den bedste løsning for dig og din husstand, kan du finde en oversigt over fibernet-udbydere her.

Hvis 5G derimod er et bedre match, kan du blive klogere på, hvilke udbydere du kan vælge på din adresse ved hjælp af vores oversigt over 5G-udbydere.

Kabler vs. trådløst

Helt lavpraktisk er forskellen mellem fibernet og 5G, at fibernet er kablet i jorden, hvor 5G i stedet er trådløst og leveres gennem luften. Netop fordi fibernet fungerer gennem kabler, giver det minimale forsinkelser. Derudover bliver det heller ikke påvirket af eksterne faktorer.

Det er ikke alle, der kan få fibernet, men er det tilgængeligt i dit område, skal du aftale installationen med din udbyder. En entreprenør vil komme ud og nedgrave kabler, som går fra din have og ud til vejen. Samtidig skal du have en tekniker til at installere selve fiberboksen.

Hvis ikke du bor et sted, hvor der allerede er fibernet, kan der altså være ekstra omkostninger forbundet med installationen. Denne pris kan variere – for eksempel efter hvor langt du har ud til vejen.  

Skal du derimod have 5G, kan du installere det helt selv på 5-10 minutter. Mobilt bredbånd kører via en router med SIM-kort, hvilket også gør, at du kan tage internettet med dig, når du skal i sommerhus eller andre steder hen.

Hvad er hurtigst?

Fibernet er internet af højeste kvalitet, og det tilbyder både en hurtigere og mere stabil forbindelse end 5G. Det betyder dog langt fra, at 5G er dårligt. 5G-netværket er efterhånden blevet forbedret så meget, at du også her kan opnå rigtig høje hastigheder.

Da 5G leveres gennem luften, kan det blive påvirket af eksterne faktorer, som for eksempel vejret og bygninger. Derudover vil der være knap så god dækning i yderområder.

Hvad er billigst?

Priserne på internet varierer alt efter, hvilken udbyder du vælger. Fibernet er generelt lidt dyrere end 5G, men du kan ofte finde rigtig gode tilbud på fibernet. Se, hvilken udbyder på din adresse der er billigst her.

Det er også værd at notere sig, at der kan være ekstra omkostninger i forbindelse med installationen af fibernet.

Vælger du det lettilgængelige 5G, vil installationen derimod være gratis. Her kan du få indblik i, hvilke udbydere der tilbyder den laveste pris for lige netop din husstand.

Hvad skal du vælge?

Både fibernet og 5G er internet af rigtig høj kvalitet. Fibernet er dog et oplagt valg for dig, hvis dit internetbrug stiller store krav til hastigheden, og at forbindelsen er stabil. Det kan være, at din husstand streamer mange film og/eller gamer mange tunge spil online.

5G er derimod et godt valg for dig, der ønsker en billig og fleksibel internetforbindelse. Du stiller ikke tårnhøje krav til hastighed og stabilitet, men vil stadig kunne benytte streamingtjenester uden at blive forstyrret af ustabil forbindelse.

Du vil formentlig ikke engang bemærke forskellen, hvis du installerer 5G, og begge typer internet vil være mere end rigeligt for langt de fleste danske husstande.

Fibernet vs. 5G: Det hurtige overblik

 Fibernet5G
Gratis opsætning🔴🟢
Opsætning på egen hånd🔴🟢
Ingen påvirkning fra eksterne faktorer (fx vind og vejr)🟢🟡
Flytbar router🔴🟢
Surfing🟢🟢
Streaming🟢🟢
Gaming🟢🟡
Hastigheder1000/1000 MbitOp til 1000 Mbit

Sådan tjener vi penge

Vores forretningsmodel baserer sig på noget, der kaldes affiliate-marketing.

Helt konkret betyder det, at vi tjener penge via henvisningskommissioner, hvilket med andre ord betyder, at vi tjener penge, hvis en besøgende bestiller internet hos en af de udbydere, vi fremhæver, efter at have klikket på et af vores links.

At vi er et kommercielt foretagende betyder dog ikke, at du ikke kan stole på os. Intet er nemlig vigtigere for os end at rådgive vores besøgende så godt og reelt som overhovedet muligt, og derfor har vi også søsat en række initiativer, som sikrer, at kommercielle interesser aldrig kommer til at influere negativt på vores evne til at rådgive reelt og oprigtigt.

Det mest bemærkelsesværdige initiativ i den sammenhæng er, at vi holder vores kommercielle afdeling adskilt fra vores content-afdeling. 

Med det menes, at vores content-afdeling ikke har indsigt i betingelserne for vores kommercielle partnerskaber, hvorfor denne afdeling altid vil være 100 % oprigtig og ærlig, når den eksempelvis anmelder og beskriver en internetudbyder.

Et overblik over vores samarbejdspartnere

Hos NetTjek24.dk vægter vi gennemsigtighed yderst højt, og derfor lægger vi ej heller skjul på over for vores besøgende, hvilke udbydere vi har kommercielle aftaler med. 

Herunder har vi samlet en oversigt netop disse udbydere:

Fastspeed, Fibia, Velkommen, Kviknet, YouSee, Ewii, Hiper, AURA, Telia, Jet-Net, Norlys, Telenor, Airbox, Oister, 3, CBB og Altibox.