Anmeldelse af Call me
(som internetudbyder)
Call me er først og fremmest kendt som et teleselskab, og gennem adskillige år har Call me positioneret sig som et teleselskab, der slår på tromme for den gode tone, og at vi husker at bevare kontakten med dem, vi holder af.
Netop fordi Call me først og fremmest er et teleselskab, byder produktporteføljen naturligvis på adskillige mobilabonnementer og mobiler. Dette er dog ikke det eneste, som produktporteføljen byder på.
Hos Call me kan du nemlig også bestille internet i form af mobilt bredbånd. Dermed er det ikke forkert også at betegne Call me som en decideret internetudbyder, og da vi hos NetTjek24.dk primært er fokuserede på og interesserede i internet, kommer vores anmeldelse af Call me ikke så overraskende til at kredse om, hvordan denne virksomhed præsterer som internetudbyder.
Se om du kan få internet fra Call me
Fordele
- Fremragende ry på Trustpilot
- Fornuftig indsats på kundeservice-fronten
- Tilgængelig i hele landet
- Flere spændende medlemsfordele
Ulemper
- Bindingsperiode på 6 mdr
- Udelukkende mobilt bredbånd
Udbyder udelukkende mobilt bredbånd
Hvis du er på jagt efter fibernet eller internet via coax, er Call me ikke det rette valg for dig. I skrivende stund (august 2025) udbyder Call me nemlig udelukkende mobilt bredbånd inden for kategorien ‘internet’.
Denne internet-teknologi har udviklet sig ekstremt meget i løbet af de seneste år, hvad angår hastighed og stabilitet, og derfor er mobilt bredbånd i dag et populært valg blandt rigtig mange.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt mobilt bredbånd passer til dine behov, kan du stensikkert bliver klogere heromkring ved at besøge denne artikel, hvor vi redegør for, hvem der bør vælge fibernet, og hvem der bør vælge 5G.
Leverer rigtig fint på kundeservice-fronten
Hvis det er af stor vigtighed for dig at ende hos en internetudbyder, der har ry for at levere en sublim kundeservice-indsats, diskvalificerer Call me på ingen måde sig selv. Denne internetudbyder har nemlig ry for at levere kundeservice på et rigtig, rigtig højt niveau.
I skrivende stund (august 2025) har Call me opnået en samlet karakter på 4,4 stjerner ud af 5 på Trustpilot, og at Call me har opnået en så flot karakter skyldes i høj grad kundeservice-indsatsen.
Denne indsats danner nemlig grobund for rigtig mange af de positivt stemte anmeldelser. Dette trækker naturligvis op i vores bedømmelse af Call mes indsats på kundeservice-fronten. Til gengæld trækker det lidt ned, at nogle få negativt stemte Trustpilot-anmeldere giver udtryk for, at det sommetider kan tage uacceptabelt lang tid at komme igennem til en kundeservice-medarbejder.


Godkendte åbningstider
Når vi vurderer, i hvilket omfang en internetudbyder kan siges at levere varen på kundeservice-fronten, nøjes vi ikke blot med at orientere os omkring, hvad adskillige førstehåndskilder beretter om kvaliteten af den kundeservice-indsats, der ydes. Vi undersøger også tilgængeligheden af kundeservice-afdelingen og vurderer, om denne er på et tilfredsstillende niveau. Med det menes, at vi dykker ned i, på hvilke måder en internetudbyders kundeservice-afdeling kan kontaktes og i hvilke tidsrum.
Call me kan kontaktes via en chat, mail samt telefon, hvilket i den grad må siges at være godkendt.
Godkendt er også træffetiderne for telefonisk kontakt. I skrivende stund (august) kan du nemlig kontakte Call me telefonisk i følgende tidsrum:
- Mandag-torsdag: 08:00-16:00
- Fredag: 08:00-15:00.
Byder på et par interessante medlemsfordele
Vælger du Call me som din kommende internetudbyder, kan du se frem til en række fine medlemsfordele.
For overskuelighedens skyld har vi samlet de – i vores øjne – mest attraktive herunder i punktform:
- Mulighed for samlerabat. Med det menes, at du kan få en lavere pris på dit internet hos Call me, hvis du allerede er mobilkunde hos dem, eller hvis du vælger at blive dette.
- Gratis adgang til forskellige streaming-tjenester i nogle få måneder
- Adgang til Call mes fordelsklub, hvor du kan få rabatter på blandt andet film, rejser, sceneoplevelser og attraktioner.
Hastigheden kunne være højere

Som tingene er lige nu (august 2025), udbyder Call me udelukkende mobilt bredbånd-produkter, og selvom mobilt bredbånd indiskutabelt er blevet en markant hurtigere og mere stabil internet-teknologi end tidligere, vil det være løgn at hævde, at mobilt bredbånd-produkter i dag fuldt ud matcher den hastighed, som du kan få, hvis du vælger et fibernet-produkt.
Dette betyder dog ikke, at mobilt bredbånd ikke kan være et fortræffeligt valg for dig. Hvorvidt dette er tilfældet afhænger 100 % af dine forbrugsmønstre og behov. Hvis du er typen, der primært bruger internettet til at surfe samt at streame en film eller en serie af og til, er mobilt bredbånd formentlig længe godt nok til dig.
Bor du derimod i en hustand, hvor flere af husstandens beboere bruger internetforbindelsen til at streame, game og surfe, vil vi anbefale en fibernet-forbindelse.
Rigtig fornuftig indsats, hvad angår dækning
Uanset hvor du måtte bo henne i landet, er der rigtig stor chance for, at du kan få internet via Call me. Denne internetleverandør dækker nemlig det meste af landet.
Er du sikker på, at Call me er den rette internetudbyder for dig?
Hvis ikke, så tjek vores oversigter over:
Fortrinligt ry på Trustpilot
I skrivende stund har Call me modtaget mere end 33.300 anmeldelser på Trustpilot og opnået en samlet karakter på 4,4 ud af 5, hvilket svarer til ‘fremragende’.
Dermed er det vist ikke helt forkert at konkludere, at størstedelen af Call mes kunder er ekstremt tilfredse med Call mes produkter og den service, som Call mes personale yder.
I de kommende afsnit dykker vi ned i, hvad Call me roses for af de glade kunder, samt hvad Call me kritiseres for af de mindre glade kunder.

Hvad roses Call me for?
Isolerer man de mest positivt stemte Trustpilot-anmeldelser, vil man se, at den ros, der er gennemgående, i høj grad omhandler kundeservice-indsatsen, priserne, den generelle dækning, og at Call me byder på en overskuelig og brugervenlig hjemmeside.


Hvad kritiseres Call me for?
Selvom langt størstedelen af Call mes Trustpilot-anmeldelser er ekstremt positive, kommer vi ikke udenom, at der svømmer enkelte negative anmeldelser rundt i oceanet af roser.
Isolerer vi de mest negativt stemte af slagsen, kan vi se, at et kritikpunkt, der hyppigst rettes mod Call me, vedrører, at ventetiden på at komme igennem til kundeservice er for lang.
Derudover har Call me modtaget en del negative anmeldelser efter forløb, der ikke er gået som forventet. Det kunne for eksempel være forløb, hvor en forsendelse er gået tabt, eller hvor der er lavet en fejl på en regning.


Call me FAQ
Lige nu er priserne for internet hos Call me som følger:
- 5G internet (500/100 mbit) med dataloft på 500 GB: 199 kr. pr. md.
- 5G internet (500/100 mbit) med dataloft på 1000 GB: 279 kr. pr. md.
Call me ejes af energi- og telekoncernen Norlys.
Hvis du er på jagt efter mobilt bredbånd, er Call me ikke nogen tosset internetudbyder. Call me leverer nemlig rigtig på fornuftigt langt de fleste af de parametre, vi bedømmer internetudbydere med afsæt i.
Er du på jagt efter en hurtig fibernet-forbindelse, er Call me dog ikke nogen internetleverandør for dig, da Call me – som tingene er lige nu – udelukkende udbyder mobilt bredbånd.
Kort opsummering
Call me er et ganske fornuftigt valg, hvis du er på jagt efter mobilt bredbånd til en fornuftig pris.
Er du på jagt efter fibernet eller internet via coax, er Call me dog ikke noget for dig, da Call mes produktportefølje – når den overordnede kategori er ‘internet’ – udelukkende tæller mobilt bredbånd-produkter.
Hvis det er vigtigt for dig med en internetudbyder, der har ry for at levere kundeservice på et højt niveau, og som samtidigt har et godt forbrugeromdømme, diskvalificerer Call me på ingen måde sig selv. Kundeservice-indsatsen høster nemlig adskillige roser på Trustpilot, hvor Call me samlet set også har opnået en rigtig flot karakter.
Det er dog vigtigt at notere sig, at nogle enkelte brokker sig over, at ventetiden på at komme igennem til en kundeservice-medarbejder i perioder er utilfredsstillende lang.
Se om udbyderen er tilgængelig på din adresse
Ved at indtaste din adresse ovenfor, kan du se, om internet-produktet, du har vist interesse for, er tilgængeligt på din adresse.