Du ved formentlig godt, at 5G er en type internet, men hvad er det lige, der gør 5G anderledes end de andre internettyper? Efter at have læst denne artikel er du forhåbentlig blevet klogere på, hvad 5G egentlig er samt fordele og ulemper der knytter sig til denne internettype.
5G er mobilt bredbånd og tilgængeligt for de fleste husstande, da det efterhånden er udrullet i det meste af Danmark. Hvis du bor i et yderområde, er det ikke sikkert, at du kan få 5G endnu, men der går formentlig ikke længe, før du kan.
Se her, om du kan få 5G i dit hjem.
At 5G er mobilt bredbånd betyder, at det leveres gennem luften via internetmaster. Det vil sige, at 5G kan blive påvirket af eksterne faktorer, som eksempelvis bygninger og vejret. Samtidig vil du opleve større latency og mindre stabilitet med 5G, end hvis du har en kablet forbindelse, altså fibernet eller internet via coax.
Hvor hurtigt er 5G?
Det skal dog siges, at 5G langt fra er dårligt internet. Mobilt bredbånd bliver nemlig bedre og bedre og har udviklet sig helt enormt, siden 4G var det nyeste og bedste mobile bredbånd. Hvor 4G opnår hastigheder på under 100 Mbit, når 5G altså op mod 1000 Mbit i downloadhastighed. Hastighedsmæssigt kan 5G derfor sagtens hamle op med andre internettyper – i hvert fald hvis du bor et sted med fornuftig dækning.
Fordele og ulemper ved 5G
En klar fordel ved 5G mobilt bredbånd er, at det er utroligt nemt og hurtigt at sætte op. Det tager blot 5-10 minutter, og så kan du gøre det helt selv. Derudover er det ganske gratis at installere 5G.
Desuden er 5G utroligt fleksibelt, fordi routeren er flytbar. Det vil sige, at du for eksempel kan tage dit 5G med i sommerhus. Med andre ord kan du altså få glæde af 5G flere steder uden at betale for mere end et internet-produkt.
5G er ofte en billig løsning sammenlignet med eksempelvis fibernet, da der ikke er nogen ekstra omkostninger ved installationen. Dog kan du risikere at skulle udskifte den router, du får med fra din udbyder, da dette sjældent er den bedste på markedet. Du får altså lynhurtigt internet, der er til at betale sig fra.
Den primære ulempe ved 5G er, at det ikke er lige så stabilt, som internet via en kablet forbindelse. Her er fibernet klart den slags internet, der har højest stabilitet og mindst forsinkelse, hvilket skyldes, at fibernet leveres gennem lyslederkabler, der er gravet ned i jorden. Dette sikrer, at fibernet ikke påvirkes negativt af ustadige vejrforhold.
Derudover kan 5G heller ikke helt hamle op med fibernets lynhurtige symmetriske hastigheder på 1000/1000 Mbit. Er du på jagt efter det hurtigste og mest stabile internet, er 5G derfor ikke det mest oplagte valg. Det er fibernet derimod.
Se her, om du kan få fibernet på din adresse.
5G: Få styr på, hvad der er fakta
Der hersker en del myter om 5G, og herunder vil vi gennemgå en række af de mest udbredte, så vi lige får fakta omkring 5G helt på plads.
5G findes kun i byerne
Nej, 5G er efterhånden udrullet i det meste af Danmark, og de fleste vil kunne få 5G.
Den primære forskel på 4G og 5G er prisen
Nej. Og jo. Der er en prisforskel mellem 4G og 5G, men den mest bemærkelsesværdige forskel er definitivt hastigheden. Hvor 4G opnår hastigheder på under 100 Mbit, så opnår 5G altså hastigheder på op mod 1000 Mbit. Læs mere om forskellene mellem 4G og 5G.
5G eksponerer os for mere stråling
I takt med at vi bruger mere og mere data, så kræver det også, at teknologien kan imødekomme dette behov. På et teknisk niveau kan 5G udnytte flere radiobølger, end for eksempel 4G kunne, og der vil derfor naturligt ske en stigning i mængden af radiobølger. Det er dog ikke 5G i sig selv, der gør det.
Derudover vurderer Sundhedsstyrelsen, at der ikke er nogen sundhedsrisiko forbundet med 5G. For at sikre at det ikke bliver en sundhedsrisiko, har Sundhedsstyrelsen fastsat nogle grænseværdier, som netværksudbyderne, som Telenor og 3, skal overholde.
5G kan bruges til at styre menneskemængder
Nej. Der har været nogle konspirationsteorier om, at hvis man skurer op for frekvensen, så vil mennesker i nærheden føle, at deres hud brænder. Ifølge eksperter ville masterne skulle skrues helt absurd højt op, og det er der ingen, der kan – de ville simpelthen smelte.
5G bruges til overvågning
Der findes intet fakta eller bevis for dette. 5G anvendes til trådløs kommunikation, men ikke til overvågning.
